Der er ikke noget som vand i en storby, der kan tiltrække mennesker! Selvom Dublin måske ikke er verdens største storby, er det ingen undtagelse her. Floden Liffey løber gennem byen, og selvom her mange steder er heftig trafik, er det stadig et sted, der bliver brugt som et pusterum af mange.

Tur langs floden Liffey Dublin

Summen af liv på en sommeraften

Vi ankom til Dublin en sen aften efter en lang og oplevelsesrig dag i det smukke Nordirland. Energien var derfor ikke til meget, men ud at kigge på byen skulle vi! Valget faldt på en lille slentretur langs floden Liffey, og på en smuk sommeraften var vi ikke de eneste, der havde fået den idé. Langs floden er der flere steder gjort meget ud af, at gøre det rart at være. Der er sat blomsterkummer og lavet en promenade langs floden, hvor man kan sætte sig og nyde aftensolen. En skønt sted at hvile benene lidt.

Tur langs floden Liffey DublinTur langs floden Liffey DublinTur langs floden Liffey Dublin

Det opdelte Dublin

Liffey løber gennem Dublin, og deler faktisk byen i to – og det er ikke svært at se, at den ene del af byen nok var lidt mere velhavende end den anden tilbage i tiden. Nordsiden af floden er præget af gamle arbejderboliger, nogle i bedre stand end andre. Sydsiden ser til gengæld ud til at have været lidt mere velhavende. Jeg blev dog overrasket over de mange farver, der faktisk var. Jeg har aldrig tænkt på Dublin som en farverig by, men det gør jeg så fremover!

Tur langs floden Liffey DublinTur langs floden Liffey Dublin Tur langs floden Liffey Dublin

De mange broer over Liffey

Eftersom floden deler byen i to, er der mange steder, hvor man kan krydse den. Der siges at være 16 broer over Liffey i det centrale Dublin (jeg har ikke talt efter), og de har hver især noget forskelligt at byde på. En af de mest berømte er nok Ha’penny Bridge, der er byens ældste fodgænger-bro. Den har fået sit navn, fordi det i gamle dage kostede en halv penny at krydse den. Det gør det heldigvis ikke længere, så nu er der masser af muligheder for at krydse denne fine (og travle) bro, lige så mange gange, man har lyst.

Tur langs floden Liffey Dublin Tur langs floden Liffey Dublin Tur langs floden Liffey Dublin

Leder du efter flere sjove ting at lave i Dublin? Så se alle mine indlæg fra byen lige her!

Find vej

Det er ret svært at undgå Liffey, når man er i Dublin. På kortet herunder har jeg markeret, hvor du finder Ha’penny Bridge – som også kan være ret svær at undgå, da den ligger meget centralt.

Besøgt i juli 2017

Pin to Pinterest

Floden Liffey Dublin

Har du et spørgsmål eller en kommentar?